Feriebyer.dk

Nr. 8 - Skagen Museum

Se på Google Maps Skagen Museum, Brøndumsvej 4
dk-9990 Skagen

 

Enestående kunst blandes på fornemste vis med Skagens historie på Skagen Museum. Museet blev for over hundrede år siden stiftet af blandt andre Skagens-malerne. Opgaven var at samle kunstværker af Skagensmalerne og skaffe penge til opførelsen af en museumsbygning.

Begge dele lykkedes. I dag råder Skagens Museum over cirka 1800 kunstværker, og den oprindelige museumsbygning, der er fra 1928, er udvidet flere gange. Museet, der er åbent det meste af året – i sommermånederne alle ugens dage - har tæt ved 200.000 gæster om året. De kan se kan de originale Skagens-malerier af de motiver, som de måske kender fra billeder og reproduktioner.

Skagen var fra omkring 1875 en oase for unge kunstnere. De blev inspireret af naturalismen og friluftsmaleriet, og i løbet af 1880'erne blev Skagen en kunstnerkoloni, hvor der både var plads til arbejde og fest. Kunstnernes foretrukne motiver var fiskernes arbejde på stranden, de små fiskerhjem, naturen og det sociale liv blandt kunstnerne. Skagensmalerne opnåede allerede i deres samtid berømmelse på store udstillinger i udlandet.

Brøndums Hotel lige ved siden af museet er en væsentlig del af historien. Det var især her, at de unge kunstnere allerede fra 1870'erne mødtes for at diskutere, spise – og ikke mindst feste. I forbindelse med en udvidelse af hotellet i 1891 blev den spisesal, der senere blev så berømt, taget i brug. Spisesalen var tegnet af arkitekterne Ulrik Plesner og Thorvald Bindesbøll. P.S. Krøyers hustru, Marie, tegnede salens møbler, og på Krøyers opfordring blev en del af hotelejer Degn Brøndums samling af malerier den væsentligste udsmykning. Kunstnerne, som besøgte Brøndums, havde nemlig gennem årene foræret deres portrætter af hinanden til Degn Brøndum. Nogle af dem måske også som betaling for mad og drikke. Malerierne blev placeret som en slags frise under loftet.

I 1946 blev spisesalen flyttet i sin helhed til Skagens Museum. Det havde været besluttet i årtier. Men det blev først gjort efter krigen. Under besættelsen var alle spisesalens malerier gemt væk, fordi de tyske tropper brugte spisesalen som gymnastiksal.

I dag er Brøndums spisesal en central del af Skagens Museum, og takket været bevillinger fra blandt andet fonde blev der for nogle år siden skaffet penge til restaurering af både malerier og møbler.

Spisesalen er vigtigt rent kunstnerisk. Men så sandelig også historisk. For det var her i Brøndums spisesal, at Skagens Museum blev stiftet i 1908. Den første bestyrelse bestod af apoteker Victor Chr. Klæbel, hotelejer Degn Brøndum og malerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen.

De første somre udstillede skagensmalerne i byens Teknisk Skole. Da P.S. Krøyer døde i 1909 blev hans bolig i Skagen Plantage brugt som museum. Først i 1919, da hotelejer Degn Brøndum forærede det meste af hotellets gamle have til Skagens Museum, kom der realitetstanker om et museumsbyggeri. Bygningerne blev tegnet af arkitekt Ulrik Plesner og finansieret af private og fonde. Da den nye museumsbygning blev indviet i 1928, havde museet godt 300 kunstværker. En stor del af dem var gaver fra kunstnerne.

Skagens Museum er i nyere tid udvidet og bygningerne moderniseret. Museets administration har i dag til huse i den tidligere Teknisk Skole, der var Skagensmalerne første fælles udstillingssted i 1907. Et var i øvrigt en udstilling med fornemt besøg: Kongen af Siam gæstede udstillingen kort før den åbnede officielt.



Rate now:  
0
Dato tilføjet: 2010-08-04 14:24:16    Hits: 96
RSS Feeds

Nyhedsbrev


Warning: Creating default object from empty value in /home/feriebye/public_html/administrator/components/com_acajoom/classes/class.module.php on line 242
Modtag gode tilbud fra restauranter, hoteller, attraktioner osv.
Nyheder fra Feriebyer.dk



Kategorier